St Catherine Teak Bænk

Arne Jacobsen

AJ-180U

Henter lagerdata

St Catherine er en eksklusiv teakbænk designet af Arne Jacobsen i 1935. Bænken blev tegnet til grossist Helge Wandels villa i Gentofte, og da Arne Jacobsen i slutningen af 1950erne fik sit første store udenlandske projekt, at tegne St Catherine College i Oxford, indgik bænken også her i planen for den tilhørende park.

Arne Jacobsen havde en stor passion for botanik og brugte meget tid på at studere landskabet omkring sit sommerhus. Som arkitekt brugte han denne store interesse til at udvide sine projekter til også at inkludere de omkringliggende landskaber, og er kendt for at udtale ”I næste liv vil jeg være gartner”.

St Catherine bænken er udført i teaktræ, der er særligt kendt for sin høje styrke og smukke glød. På grund af sit naturlige indhold af olie er træet meget holdbart og modstandsdygtigt over for vind og vejr, og bliver ikke angrebet af insekter og råd.

Hos Sika-Design bruger vi kun premium teak fra Indonesien til vores teaktræsmøbler. Vores teakmøbler bærer det indonesiske stempel ”Indonesian Legal Wood”, som sikrer at møblerne indgår i en bæredygtig produktion. Dette teaktræ kommer fra plantager, som overvåges at den indonesiske regering, der sørger for, at intet træ, der er for umodent eller for lille, fjernes fra skoven.

St Catherine bænken er en del af vores Exterior kollektion, der præsenterer havemøbler designet af nogle af verdens dygtigste designere og arkitekter.

STØRRELSER OG MÅL:

Bredde: 180 cm | 70.9 inches *

Dybde: 67 cm | 26.4 inches *

Højde: 84 cm | 33.1 inches *

Sædehøjde: 40 cm | 15.8 inches *

Sædedybde: 52 cm | 20.5 inches *

Vægt: 38.8 kg | 85.6 lbs *

* Mål og vægt vist, er eksklusiv eventuelle tilføjelser.

Find produkt