Arne Jacobsen (1902-1971) var en af sin tids mest visionære og progressive danske arkitekter. Han blev optaget på Arkitektskolen ved Det Kongelige Danske Kunstakademi fra 1924 til 1927.
I 1929, to år efter dimission fra Arkitektskolen, vandt den kun 27-årige Arne Jacobsen førstepræmien for sit ultramoderne koncept “The House of the Future” ved en udstilling afholdt af Akademisk Arkitektforening. Huset blev bygget i fuld størrelse til udstillingen, og var det første eksempel på egentlig modernistisk arkitektur i Danmark.
Den ikoniske Paris Lænestol blev designet af Arne Jacobsen i 1929 til en konkurrence udskrevet af Kurvemagerforeningen. Da han senere samme år præsenterede det berømte "Fremtidens Hus", blev stolen vist som en del af indretningen.
Indtil 2. Verdenskrig blev Paris-loungestolen produceret af Robert W., som var en af pioner inden for produktion af rattan-møbler. Paris-stolen er kendt både som Fremtidens Stol, Skovsneglen og Pariserstolen.
Paris lænestolen fås også i en udendørs version, Paris Exterior Lænestol.
I 1930erne designede Arne Jacobsen en villa for grosserer Helge Wandel i Gentofte. Til haven tegnede han et elegant teakbord, Tobias Bordet, og en teakbænk. Teakbænken, St Catherine, indgik også i Arne Jacobsens første store udenlandske projekt, at tegne St Catherine College i Oxford samt den tilhørende park, som han udførte i slutningen af 1950erne.
Arne Jacobsens Charlottenborg Lænestol er designet i 1936. Han viste den for første gang på Charlottenborgs forårsudstilling i 1937 og valgte efterfølgende at opkalde den efter slottet. Oprindeligt hed stolen A.J 237, og var en del af en serie af originale rattan-stole.
Charlottenborg-stolen var en af Arne Jacobsens egne favoritter, og var en del af indretningen i hans berømte feriehus kaldet 'Knarken', som blev bygget i 1937.
Lænestolen fås også i en udendørs version, Charlottenborg Exterior Lænestol.
I 1937 udvidede Arne Jacobsen Charlottenborg-serien med både en Charlottenborg 2-personers Sofa og et Charlottenborg Sofabord.
Charlottenborg-møblerne fås også i udendørs versioner, Charlottenborg Exterior 2-Pers. Sofa og Charlottenborg Exterior Sofabord. I Exterior-kollektionen finder du desuden en 3-personers sofa, Charlottenborg Exterior 3-Pers. Sofa.