Denne side er mere kompatible med en Ipad eller computer.

En guide til vores B2B Shop

I vores B2B Shop er det muligt at se lagerstatus, forventede leveringsdatoer, lægge ordrer udenfor almindelig åbningstid samt få et samlet overblik over dine åbne ordrer og fakturaer.

Du kan desuden downloade EAN-liste med nødvendige informationer til salg på webshop.

Du finder et direkte link til vores B2B Shop på vores hjemmeside i øverste højre hjørne. Hvis du ikke allerede har et B2B login, kan du kontakte os på mail, så opretter vi et til dig. 

Nedenfor finder du en guide til B2B Shoppens smarte funktioner. 

Bemærk venligst at priser på skærmbillederne herunder kan være forældede.  

Gå til B2B Shop

Find mere information om

levering

Kurv

hynder

Søgning

Din profil

I B2B-shoppen er vores produkter inddelt i ”Indendørs Møbler”, ”Havemøbler” og ”Boligtilbehør”.

Ved hvert enkelt produkt kan ses lagerstatus eller forventet leveringsdato. Bemærk forventede leveringsdatoer vedrører hvornår midlertidigt udsolgte varer forventes på vores lager i Danmark.

Ved klik på et produkt, vil der vises et detaljeret 10 ugers overblik. Er produktet ikke er på lager inden for 10 uger, vil den forventede leveringsuge være noteret yderst til højre, samt hvor mange vi forventer at få på lager. Datoer længere ude i fremtiden end 10 uger, er estimerede og ikke bekræftede datoer.

Vi servicerer vores indkomne ordrer i indkommen rækkefølge, ingen favoriseres. Fordelen ved at lægge din ordre i vores B2B shop er, at der ingen behandlingstid er, og at du derfor straks sikrer din plads i køen til varer, der kommer hjem.

Når produkter er tilføjet din kurv, vil de mulige leveringsdatoer fremgå i oversigten. Leveringsuger vil blive bekræftet endeligt af vores salgsafdeling, der også vil samle ordrer hensigtsmæssigt.

Kommentarer kan tilføjes ordren.

Husk at trykke på knappen "bekræft" i det sidste skridt af bestillingen. Du vil derefter se en besked med ”Tak for din ordre”.

NB: Vi oplever, at nogle kunder har ”tomme” åbne ordrer, og svært ved at slette dem. For at slette åbne ordre skal der være noget i ordrens kurv. Herefter sletter du hele den åbne ordre ved at bruge slet knappen i bunden. Hvis du derimod blot sletter produkterne fra ordren, så vil den åbne ordre forblive i din oversigt, selvom den er tom.

I B2B shoppen er hyndepriser ikke inkluderet i salgsprisen.

Hynder tilføjes via knappen ”Vis hynde”, hvor du kan se de forskellige stoffer, vi tilbyder.

Når du klikker på ”Vis hynde” knappen, vil et pop-up vindue dukke op. Når du har valgt hvilket stof, du ønsker, kan du rette antallet af hynder og afslutte ved at klikke ”Tilføj til ordren”.

På vores hjemmeside kan du få et overblik over vores tilgængelige stof samt hvilke der anbefales til henholdsvis indendørs eller udendørs brug. Du kan se vores tilgængelige stof her på hjemmesiden.

Via søgefunktionen i topmenuen kan du søge varer frem ved at bruge varenummeret eller navnet på produktet, du leder efter, bemærk det skal være stavet korrekt.

Hvis du bruger produktets navn til at søge med, skal du være opmærksom på, at hynder også vil dukke op i søgeresultatet. Se eksemplet hvor fem af produkterne er møbler, og to er hynder.

På din profil kan du finde dine åbne ordre, shopping detaljer, kontoinformation og meget mere.

Det er vigtigt, når du har modtaget dit B2B login, at du tjekker at dine kontooplysninger er korrekte. Hvis du har brug for at ændre dine oplysninger, kan du kontakte os, og så sørger vi for at rette det.

Fra din profil kan du også ændre dit password. Ved oprettelse af B2B login sørger vi for dit første password, som herefter kan ændres.

Find produkt