Menu titel
Dette afsnit inkluderer i øjeblikket ikke noget indhold. Føj indhold til dette afsnit ved hjælp af sidepanelet.
Preheader
For professionelle
Ottoman er designet af Franco Albini og er håndlavet af indonesisk bæredygtig rattan. Ottomanen er udført i farven natur, som er original og passer til alle træsorter. De fine viklinger er lavet af dygtige kurvemagere på et stel af rattan. Ottomanen bidrager med et naturligt element i stuen eller i et sommerhus. Ottomanen kan fås i to størrelser. Franco Albini (1905-1977) var både arkitekt og designer og havde sin storhedstid i 1950erne, hvor han producerede en lang række anerkendte møbeldesign af bl.a. reolsystemer og stole Margherita og Gala, der i dag står på MOMA i New York, samt arkitektoniske værker som La Rinascente i Rom, ejendomme og metrostationer i Milano. Han formåede at forene traditionelt italienske håndværk med modernistisk og minimalistisk æstetik. Han har bl.a. fået produceret sine møbeldesign af Italienske Cassina og Poltrona Frau. Franco Albinis Ottoman fra 1951 - et originalt, skulpturelt og elegant møbel, der med mange anvendelsesmuligheder kan bidrage til forskellige indretningsbehov. De tidsløse design i rattan passer godt med aktuelle udvikling og krav fra forbrugerne. Materialet Rattan havde sin storhedstid i 1960erne, hvor dygtige møbelsnedkere og arkitekter lavede smukke skulpturelle møbler i det hårdføre, men håndværksmæssigt krævende materiale.
STØRRELSER OG MÅL:
Dybde: 65 cm | 25.6 inches *
Højde: 40 cm | 15.8 inches *
Vægt: 4.5 kg | 10 lbs *
* Mål og vægt vist, er eksklusiv eventuelle tilføjelser.
Møblet er designet af Franco Albini & Franca Helg. Franco Albini (1905-1977) var en italiensk arkitekt og designer, der var berømt for sin evne til at forene moderne minimalistisk møbeldesign med traditionelt italiensk håndværk. Gennem sit arbejde opnåede han tre Compasso D'Oro-priser, den mest prestigefyldte italienske designpris.
I 1951 blev Franco Albini forretningspartnere med Franca Helg (1920-1989), der også var arkitekt og designer. Fra dette tidspunkt spiller Franca en afgørende rolle i adskillige af Franco Albinis designs. Læs mere om Franco Albini & Franca Helg her.
Møblet er håndlavet af rattan, der er et af de mest bæredygtige materialer til møbelfremstilling. Rattan forveksles ofte med bambus, men modsat hult bambus, så er rattan et massivt materiale. Dette gør rattan-møbler meget holdbare, og i stand til at holde i generationer.
Ved dampning i 10-15 minutter kan rattan formes i hånden ved hjælp af traditionelle fremstillingsteknikker og et par simple værktøjer. Rattan findes i mere end 600 forskellige varianter og hos Sika-Design bruger vi kun de to bedste kvaliteter kaldet Tohiti og Manau. Læs mere om rattan her.
VEDLIGEHOLDELSE Rattan kræver ingen vedligeholdelse, men kan efter behov tørres af med en let fugtet klud.